VANITY OF MODERN PANIC (V.O.M.P.)

23 nov

Dato

23.11.2017, 19:30
Fra kr. 40/ kr. 125
Ny forestilling af Gunilla Lind Danseteater.

Slankere, smukkere, strammere, stærkere og allerhelst nu, nu, nu, NU!

Forestillingen VANITY OF MODERN PANIC holder et spejl op mod skønhedsdyrkelsens botox-stivnede ansigt. Hvor langt vil du gå for at holde din krop yngre end det, der står på din dåbsattest?

Gør dig klar til en siliconepumpet danseforestilling om jagten på den perfekte krop; en proportionsforvrænget komedie, om længslen efter bryster, lår og balder, der ville få Kim Kardashian til at blegne af misundelse. En grotesk hilsen til barokkens pudrede parykker og sarte sæbebobler i en unik blanding af moderne dans og fysisk teater.

OM GUNILLA LIND
Koreograf Gunilla Lind har i flere år optrådt i Dansekapellet både som deltager i talentplatformene KOREOGRAFIKONKURRENCEN og TAKE THE STAGE, og som danser og koreograf i community dance-forestillingerne LULLABY og OPGANG. Nu præsenterer hun sin første helaftensforestilling, der er skabt med støtte fra Statens Kunstfond under et residency-ophold i Dansekapellet.

KOREOGRAF Gunilla Lind
DANSERE Shuli Nordbek Azoulay, Katrina Holm, Josefine Ibsen, Emma Christophersen, Anna-Olivia Christesen og Esther Haugegaard
SCENOGRAF Kirsten Victoria Lind
KOMPONIST Kristoffer J. Rosing-Schow
LYSDESIGN Peter Bodholdt Løkke

DATO Torsdag 23. november til lørdag 25. november
TID Kl. 19.30
VARIGHED Ca. 50 min.
BILLET Fra kr. 40/kr. 125
ALDER Fra 12 år og op