Change language

Mød Gunilla Lind fra Gunilla Lind Danseteater

07.10.2019, Kl. 19.04

By is1y

4 comments
Vi sætter fokus på unge talenter

Gunilla Lind har været en stor del af Dansekapellet, siden vi slog dørene op. Hun har sat sit mærke på huset både som danser og underviser, samt deltaget i et væld af husets talentprogrammer bl.a. koreografikonkurrencen og Take The Stage. Hun er uddannet danser ved Copenhagen Contemporary Dance School, og har siden 2016 stået i spidsen for sit eget kompagni, Gunilla Lind Danseteater. Hun er et lysende eksempel på en af Dansekapellets fornemmeste opgaver, nemlig at udvikle nye danse- og koreografitalenter. For talent, det må man sige Gunilla har i spandevis.

Den legesyge koreografi

”Gunilla Lind tegner til at blive en koreograf, der kan få selv botoxlæber til at smile!” lød det bl.a. fra Reumertjuryen, da hun i juni 2018 modtog en talent-Reumert for forestillingen V.O.M.P – Vanity of Modern Panic (2017). Siden har hun været i Danmark, Norge og Litauen med forestillingen, og i foråret 2020 skal hun på endnu en Danmarksturne. Samtidig har hun fundet tid til at udvikle sin nye forestilling LOVEU2ND, der vises i Dansekapellet i november.

Den 27-årige danser og koreograf fra Brønshøj er vokset op med dansen. Hun startede hos Dans i Nordvest som 9-årig, hvor hun forelskede sig i moderne dans. Hun fortæller at det er dansens plads til leg, der er blevet drivkraften i hendes karriere. Det at lege sig ind under huden på et tungt, samfundsrelevant emne gennem kostumer, karakterer og opblæste figurer, er noget der virkelig tiltaler og inspirerer hende til at udfordre dansen som kunstnerisk medium.

”Jeg arbejder ofte med karikaturer, som jeg giver et absurd twist ud fra et håb om, at publikum via dansen kan se disse ’typer’ og situationer i et andet lys. Kostumerne spiller en stor rolle. Jeg bruger dem ikke kun som et æstetisk udtryk, men også som en funktion og et benspænd for dansernes og min egen måde at arbejde med kroppen på. Jeg ændrer kroppen ved hjælp af kostumer for at udfordre måden, vi opfatter os selv og andre på.” sagde hun til iscene.dk i juni.

Dansende samfundskritik

Lind er inspireret af alt fra synkronsvømning til arkitektur, samt udfordringer i samtiden. Hendes vision er at italesætte samfundsmæssige problematikker gennem dansen. Til iscene.dk sagde hun videre:

”Det er vigtigt, at mine forestillinger kan kommunikere emner som identitet, køn, kropsidealer og opgør med identitetsprojekter i et spiseligt format. Jeg ønsker at lade kunsten være et rum, hvor man visuelt og med humor kan invitere publikum til at reflektere over emnerne uden en moralsk løftet pegefinger.”

I forestillingen V.O.M.P var det den kirurgiske jagt på skønhed, der blev kørt gennem Linds kreative og humoristiske dansemaskine. I efterårets forestilling LOVEU2ND, er det menneskets møde med sit computeranimerede jeg: ”det er et sanseligt rum for refleksion over, hvad det gør ved os, når vi interagerer med virtuelle identiteter. Når vi mimer det, der mimer os” siger hun.

Dette rum bliver undersøgt gennem en sanseforvrængende forestilling om virtuelle supermodellers subtile indtrængen i vores verden, og er en kommentar til hvor lidt vi kan stole på vores egne sanser i fremtidens teknologi.

Mere information om LOVEU2ND findes her

Forestillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Louis-Hansen Fonden, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg.

Kommentarer

AllenTow

This is an excellent site!So much useful information and handy suggestions, thank you =) Buyessayservices buy an essay Buy essay services buy essay online Domyessaysonline.com

is1y

Thank you very much

DavidSmade

I am sorry for off-topic, I'm considering about creating an enlightening internet site for students. Will probably begin with submitting interesting information just like"Intelligent people have more zinc and copper in their hair."Please let me know if you know where I can find some related information like here in class essay

is1y

Unfortunatley we do not have a good answer here.

Tilføj kommentar