Change language

AKTIV, SJOV SOMMERFERIE

28 jun

Dato

man. 28. jun. kl. 10.00 til fre. 02. jul. kl. 14.00
For danseglade unge 28. juni - 2. juli

Er du mellem 9 og 18 år, og har du lyst til at blive dygtigere til at danse i din sommerferie? Så kom og være med i Danseballaden med professionelle dansere og koreografer fra Dans i Nordvest 4 timer om dagen. Det bliver en spændende og intensive danseuge på Dansekapellet. Vælg mellem undervisning i MODERNE DANS, BREAKDANCE, KOREOGRAFI eller STREET FUSION CONTEMPORARY DANS.
Om fredagen kan venner og familie komme forbi og overvære resultatet. 

DATO 28. juni – 2. juli 2021
ALDER 9-18 år

Begrænset antal pladser - tilmelding efter først-til-mølle-princip

Tilmelding sker via Dans i Nordvests hjemmeside: 1. Opret brugerprofil - 2. Tilmeld dig workshoppen.
TILMELDING (klik på linket)

Danseballaden 2021 byder på følgende workshops:

STREET FUSION CONTEMPORARY DANSEWORKSHOP med Patrick Afaule og Marie Beuchert 
Mandag-fredag kl. 10-14
For 12-18 årige

Er du mellem 12-18 år og har du lyst til fed uge med andre danseglade unge? Til Danseballaden 2021 vil Patrick Aufaule og Marie Beuchert skabe en fusion mellem streetens coole moves og contemporary bevægelser. Du vil få kendskab til dansenes historie, udvikle din teknik og danse forskellige koreografier. Så kom og være med – det bliver en uge med dejlige beats, nye dansevenner og masser af glæde!

OM PATRICK
Patrick Afuale Eirup er uddannet prof. danser indenfor hip hop STEPZ Danseuddannelse i 2017/2018. Siden da har han medvirket i mange reklame- og musikvideoer, samt diverse danseforestillinger bla. TEXTILSkolen, DK Company, COMA Club for Kenneth Bager, Great Gatsby event/Adina og liveperformance af Jan Machenhauer ’Translocal Vision’.

OM MARIE
Marie er uddannet prof. dancer indenfor contemporary, ballet og hip hop i Milano og Berlin. Hun har danset i forskellige stykker af internationale koreografer, koreograferet diverse projekter og underviser i forløb som arkitekturen danser og biologien danser.

Tilmelding via link ovenfor. Begrænset antal pladser - efter først-til-mølle-princip.

Link til tilmelding 

MODERNE DANS OG KOREOGRAFI med Iris
Mandag - fredag kl. 10-14
For 10-14 årige

Igen i år kan Danseballaden med glæde invitere til workshop med Iris Thomsen. Dette års workshop vil være med temaet MODERNE DANS og KOREOGRAFI. Så har du lyst til at danse moderne og lærer at udvikle koreografier, så kom og vær med.

OM IRIS
Iris er uddannet fra Flow Dance Academy i 2006 og MASA International i 2011. Hun har undervist, siden hun var 13 år gammel i både ind- og udland, samt optrådt i Gunilla Lind Danseteaters produktioner heriblandt LOVEU2ND.

Link til tilmelding 

MODERNE DANS med Christina Bonde
Mandag-fredag kl. 10-14,
For 9-12 årige 

Kom og vær med når Christina Bonde underviser til DANSEBALLADEN 2021. I sin undervisning vil hun lægge vægt på flow, floorwork, bevægelseskvalitet og grundteknik indenfor moderne dans. Det bliver sjovt og udfordrende, når bevægelserne flyder over gulvet i selvskab med andre danseglade unge på din egen alder.

OM CHRISTINA
Christina er uddannet på Dansestudiet i Århus og Performing Arts School i Göteborg. Hun har optrådt i bl.a. Tivoli Cabaretten, har koreograferet musicals og medvirker i Dansekonsulenternes projekt Dans for Børn.

Link til tilmelding

BREAK DANCE BOOTCAMP med Santana
Mandag-fredag kl. 10-14 for 9-14 årige
niveau: letøvede

Kom og giv den gas på dansevinylen til fede beats og powermoves! Underviseren vil være Mikael Santana og stilen BREAK DANCE.

OM SANTANA
Mikael Santana er en af de bedste break dancere i Danmark. Han elsker, at han kan kombinere sin passion med sit job og begyndte at danse, da han var ganske ung. Hans kærlighed til dansen udviklede sig gennem årene og nutildags er han fast inventar hos Dans i Nordvest, hvor han underviser flere hold ugentlig i Break dans.

Link til tilmelding