Change language

UGLY DOUGLAS

09 mar

Dato

09.03.2018, 10:00
Fra kr. 40 / kr. 125
H. C. Andersens "Den Grimme Ælling" på hovedet fra 28. februar til 11. marts.

Spred vingerne og tag på en hæsblæsende rejse fuld af break dance og fysisk teater. Med foden på speederen blæser Uppercut Danseteater nyt liv i H. C. Andersens klassiske eventyr "Den Grimme Ælling" og skruer tempoet op til max, så gamle Hans Christian ikke bare vil vende sig i sin grav - han vil lave windmills og airflairs og snurre rundt på hovedet.

I Ugly Douglas slippes fire mandlinge dansere løs i andedammens hakkeorden. En historie om at blive kanøflet og latterliggjort, og om at se en smuk svane, selv når de andre snakker skidt og ser skævt til en.

Ugly Douglas blev nomineret til Årets Danseforestilling 2016 af CPH Culture, og har siden turneret i Danmark og Kina.

FÅ RABAT MED KLUB SØNDANS
Hver sæson viser Dansekapellet en række SØNDANS-forestillinger for børn og voksne. Som medlem af Klub SØNDANS får du, ved køb af tre billetter til én forestilling, den 4. billet gratis. Det vil sige, at en familie på fire kan komme i teatret for det samme som det koster for 3.

Rabatten gælder ved køb af tre billetter til én forestilling på en spilledag. Der skal ikke købes billetter til flere forestillinger for at få rabat.

Pressen skrev:

Det gør ikke noget, at man er danser i nordvest, når man kan battle sine benmusklerne op på internationalt niveau.”

– Anne Middelboe Christensen, Teateravisen.dk

Hvordan kan man andet end at elske disse maskuline svaner, der med kreativ energi og smittende humør får os til at se ud i fremtiden med håb i sindet.”
– CPH Culture

… H.C. Andersen ville have elsket det og måske endda insisteret på selv at danse Douglas”.
– KOP Kultur

KOREOGRAF Mark Philip
DANSERE Fatih Berber, Raphaël Eder Kastling, Lukas Larsen, Luc Boris André
KOMPONIST Turkman Souljah
LYSDESIGNER Peter Bodholdt Løkke

DATO Onsdag 28. februar til søndag 11. marts
TID Ons-fre kl. 10 og 12, lør kl. 16 og søn kl. 14
VARIGHED Ca. 35 min.
ENTRÉ Fra kr. 40/ kr. 125
ALDER Fra 9 år

Forestillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst