Change language

Uppercut Danseteater

  • forestilling af uppercut danseteater
10 sep

Dato

tor. 10. sep. kl. 19.30 til lør. 19. sep. kl. 17.00
Fra 12 år
SAMBA er første del i Uppercuts trilogi PLEJER ER DØD. Premiere i september

SAMBA er rå og urban. SAMBA er fællesskab og sanseligt scenekunstnerisk samvær. SAMBA er cirkler og samhørighed. SAMBA er alt det, der opstår i rummet mellem os.

Velkommen indenfor i den blodrøde manege! Mr. Pigs samba-arena. En rundkreds, en svinesti, et tivoli af festligheder, hemmeligheder, fællesskab og samvær. Lad dig forføre indad! For SAMBA inviterer ind med blikket rettet mod hinanden, ind mod musikken, ind i nærværet.

I "de bøjede nakkers årti“ - en tid og en verden, hvor vi trækker os længere og længere væk fra hinanden og ud bag skærme, vil Uppercut Danseteaters koreograf Stephanie Thomasen grave dybt i svinestien for at tvinge os ind mod fællesskabet. Ind mod energier hvor vi ser hinanden, lytter til hinanden, og hvor vi ægte, råt for usødet vil hinanden på en måde, som vi ikke plejer.

VARIGHED: ca. 50 min.

ALDER: Fra 12 år

KOREOGRAF: Stephanie Thomasen

KOMPONIST/LIVE PERCUSSIONIST: Alexander Skjold Henriksen

SCENOGRAF: Johan Kølkjær

DRAMATURG: Betina Rex

LYSDESIGNER: Peter Bodholdt Løkke

DANSERE: Dansere fra Uppercut Danseteaters ensemble

STØTTE ER GIVET AF: 
Statens Kunstfond
Augustinusfonden
William Demant Fonden

FOTO: Emil Monty Freddie