ATTITUDES PERFORMANCES

Oplev tre stærke, internationale Hip Hop-koreografer præsentere deres værker i et samlet program.

FEM[IN]ME - Black Pearl de Almeida (DE)

Publikum er i FEM[IN]ME vidne til koreograf og danser, Black Pearls personlige rejse. En rejse hvor voksende modstandskraft og selvaccept gror frem. Med impulser fra lyd og lys navigerer Black Pearl gennem forskellige rum. Hun går igennem en transition fra oprindeligt at opleve dansen som drevet af glæde til at mærke et pres til at tilpasse sig og producere for at please andre. Og en opvågen til øjeblikke af erkendelse og empowerment tændt af forskellige dansestilarters rå energi: Hip Hop, Ballet, Contemporary og Vogue.  
DANSER: Black Pearl de Almeida 
KOREOGRAF: Black Pearl de Almeida

Læs mere om Black Pearl de Almeida her.


HEREDITARY - Create4 (NL)

Forestillingen er en undersøgelse af (manglen på) ting, vi har lært af vores fædre. I takt med at vi vokser og bliver til mænd, påvirker vores fædres fravær os mere end nogensinde. Vi bærer minder med os, som skal guide os, og vi håber, at vores fædre er med os som beskyttende skygger. To unge mænd fra forskellige dele af verden udforsker den indgroede, giftige maskulinitet, som er nedarvet fra generation til generation – somme tider aktivt af en far, som er til stede og somme tider via fraværet af en faderfigur. I en fysisk samtale blandet med Hip Hop-dans, deler de og lærer forskelle og ligheder mellem dem.  
DANSERE: Joao M. Balde Arias AKA Juan & Angel Ali Gonzalez Felix 
KOREOGRAF: Ibrah Silas Jackson 

Læs mere om Create4 her.
 

SO CLOSE AWAY - Camilla Siddu (DK)

So Close, Away undersøger kærlighedens små gestusser med udgangspunkt i en historie om forholdet mellem tre barndomsvenner. Med det afsæt undersøger hun, hvordan adskillelse påvirker vores relationer. Hvilken effekt har disse små gestusser på vores livsrejse og på skabelsen af unikke minder undervejs? 
DANSERE Camilla Siddu, Michael Rossi, Zuni Trosborg 
KOREOGRAF Camilla Siddu 

Læs mere om Camilla Siddu her.

TID: 25. okt. kl. 20.30 + 26. okt. kl. 19.00 
VARIGHED: Samlet varighed er ca. 60 min. 
PRIS: 150 kr. 
EARLY BIRD: Frem til d. 12. sep. kan Early bird-billetter til 'Guest performances' og 'Attitudes performances' købes til en samlet pris af 200 kr. via billetlinket her på siden.

Forestillingerne er co-produceret af ’Attitudes’ - et samarbejde mellem  Norrlandsoperan (SE), Dansekapellet (DK), HOP Festival (ES), Summer Dance Forever (NL), Kampnagel (DE) og Centre Chorégraphique National de Rennes et de Bretagne (FR). Støttet af EU-fonden Creative Europe. 

 

Billede
Kuku Agami og Switch Rock
Rap-kunstner Kuku Agami og DJ Switch Rock.
Fotograf
Kuku Agami: Kris Wontwo

Aftenens program er bundet sammen af rap-kunstner Kuku Agami som MC, og DJ Switch Rock leverer en unik vibe mellem shows og events.

Kuku Agami

Med over tre årtiers erfaring er Kuku en garvet, professionel rapper, der har haft stor indflydelse på den danske Hiphop-scene. Hans solo- og gruppeudgivelser og talrige features, har slået hans ry fast som en af ​​Danmarks bedste rappere og live-kunstnere. Ved siden af sin musikkarriere afholder Kuku også Rap- og Hiphop-workshops, er vært for en podcast, er basketball-træner, mentor for håbefulde kunstnere, og han lægger stemme til forskellige projekter som stemmeskuespiller.
 

DJ Switch Rock (SE)

B-boy, Hip Hop-danser og DJ Switch Rock repræsenterer 'Bliss Point Crew'. Switch Rock har været aktiv på Battle-scenen i Sverige gennem de sidste 3 år som danser og for nylig også som DJ. Han har senest spillet ved begivenheder som Cypher Games, Back to the Woods, Malmö Dance Week Sessions og Force of Gravity. 
Med en stærk passion for musik har Switch Rock udviklet sin egen, unikke lyd, og hans set vil med garanti bringe en særlig stemning til festivalen med et friskt og originalt udvalg, du ikke finder andre steder!

Kontakt

Dansekapellet

Bispebjerg Torv 1

2400 København NV
Del med