Mærk Dansen
November er ikke Danmarks kønneste måned, men skidt med det når man kan danse sig glad og varm i Dansekapellets smukke Kuppelsal.
Lørdag den 2. november, lørdag den 9. november og lørdag den 16. november fra kl. 11 – 12.30 leder Astrid og Raphaël deltagerne gennem forskellige dansetrin og stilarter.
Alle er velkomne og det kræver ingen kendskab til dans at deltage. Det vigtigste er at mærke glæden ved at bevæge sig, mærke samspil med andre og mærke fornøjelsen at lære noget nyt og sjovt.
En tegnsprogstolk hjælper til med at oversætte og der vil også være teleslynge til rådighed.
Det er gratis at deltage.
Meld jer gerne til workshopperne hos Anne Therese på ae4c@kk.dk. Her kan I også få svar på evt. spørgsmål.
Dansekapellet ligger på Bispebjerg Torv 1, overfor Grundtvigskirken og linje 6A kører næsten lige til hoveddøren.