PAS DE DIEU
To mennesker støder sammen i en kamp om position, værdighed og ressourcer. Om hvem der er førstevælger og hævet over den anden. Hvem har retten til at tale og hvornår slipper ordene op og lader kroppen råbe voldens sprog.
I et brydegreb af venskab og kærlighed prøver de i gentagne forsøg at være hinanden lige, men altid er der én, som er lidt mere end den anden.
PAS DE DIEU er en pardans af invitationer og afvisninger, hvor to mennesker smelter sammen for igen at stødes fra hinanden.
Aldersgrænse:+ 15 år
Varighed:1 time
Scenograf: Johan Kølkjær
Koreograf: Stephanie Thomasen
Danser: Mark Philip
Skuespiller: Morten Burian
Dramatiker: Tue Biering
Uppercut Danseteater
Gennem 40 år har Uppercut Danseteater skabt hårdtslående forestillinger målrettet det voksne, det unge og det yngste publikum. Forestillingerne lægger sig i et dynamisk krydsfelt mellem contemporary dance, break og fysisk teater. De giver os mulighed for at finde forbilleder og kropslige svar på nogle af de mange spørgsmål, som livet stiller.
Uppercut Danseteaters kunstneriske ledelse varetages af Stephanie Thomasen og Mark Philip. Senest har kompagniet udemærket sig ved Årets Reumert hvor forestillingerne SAMBA (2020) og KALINKA (2022) fra trilogien PLEJER ER DØD vandt kategorien Årets Danseforestilling.
Kontakt
Dansekapellet
Bispebjerg Torv 1