FRI DANS - for seniorer med ingen eller nedsat hørelse
Kan du lide at bevæge dig? Nyder du rytmer og godt selskab?
Så er 'Lev Godt' senior Fri Dans noget for dig.
Skønne trommerytmer giver lyst til bevægelse får kroppen til at føle sig fri.
Til senior Fri Dans mødes vi og lader rytmerne inspirere os til fri dans.
De to dygtige dansere, Astrid Sten Andersen og Raphaël Eder Kastling skal undervise os. Efter dansen hygger vi os sammen med kaffe/the/vand frugt og lignende.
THE SWAMP
THE SWAMP er en immersiv performanceinstallation om internettets faldgruber, og den manipulation og vold, der foregår under radaren på det mørke internet.
Vi bruger mere og mere tid på internettet, sidder online i timevis og lever en stor del af vores sociale liv i et virtuelt univers. Hvilken indflydelse har det på os? Hvordan bliver vi påvirket og manipuleret? Og hvilke narrativer er det, der får os suget ind i den mørke del af det digitale univers, med de konsekvenser det har – personligt og samfundsmæssigt?
Et Juleeventyr
”Et Juleeventyr” med én skuespiller, smukke objekter, flot skyggespil og nykomponeret julemusik inspireret af julens salmer og sange.
Den gamle gnier Scrooge elsker penge og hader julen! Julenat får han et stærkt drømmesyn der åbner hans øjne for julens og livets glæder. Han opdager at næstekærlighed kan være nøglen til et lykkeligere og mere indholdsrigt liv.
Legestuen i Dansekapellet
I Dansekapellet slår vi dørene op for vores nye legestue for børn i alderen 0-3 år med forældre. Det sker hver tirsdag kl. 12 – 14. Kom og brug et par sjove og hyggelige timer i en af Dansekapellets dansesale med motorikredskaber, trommer, sanselegetøj m.m.
Vi er der til at sætte jer i gang med at lege, sanse, tumle og møde andre forældre og børn til en hyggelig legestund, og når legestuen er slut, rydder vi sammen redskaberne op igen. Medbragt mad kan spises i fællesområderne, hvor der også er højstole og puslebord.
Legestuen er gratis og uden tilmelding.
Guided Session // w. Kaê Brown Carvalho & Jerson Diasonama
Kaê Brown Carvalho (FR) er opvokset i en danserfamilie og fulgte som barn sine forældre, Michelle Brown & Armando Pekeno (Cie Ladaïnha), på turné. Med en baggrund i capoeira og moderne dans fandt han i 2011 vej til b-boying, inspireret af sin bror Ayã Brown Carvalho. I Rennes grundlagde han crewet Les Ratz og har markeret sig med en stil, hvor samtidsdansens flydende bevægelser møder capoeiraens rytme. Han har bl.a. samarbejdet med François Frenetik, Zombeavers og Saïdo Lehlouh om værkerne Wild Cat, Apaches og Earthbound.
Når Bjerget Danser // Kulturnat i Dansekapellet
Udvalgte værker fra koreografikonkurrencen 2025
Til Kulturnatten kan du blandt andet opleve fem korte forestillinger fra årets Koreografikonkurrence, hvor unge talenter har skabt egne værker i samspil med professionelle koreografer.
Dancemaji v. foreningen Dans i Nordvest
Derudover kan du opleve børneforestillingen 'Dancemanji', med børn og unge fra foreningen Dans i Nordvest - en eventyrlig danseforestilling, hvor fantasien får frit spil, og bevægelse bliver til magi!
Feriecamp i Dansekapellet
PROGRAM FERIECAMP EFTERÅRSFERIE 2025
UGE 42 FRA MANDAG D. 13. TIL FREDAG D. 17. OKTOBER
DO AS I SAY - Teatermagi i Dansekapellet 12+
Gennem abstrakt koreografi og konkrete fortællinger føres publikum ind i en følelsesladet og tankevækkende rejse. Hvordan påvirker gruppepres os? Hvem er en autoritet? Hvorfor gør vi alle, som han siger? Og hvad sker der, hvis vi ikke gør det – eller hvis vi siger nej?
DO AS I SAY er en forestilling, der vækker følelser og sætter nye tanker i gang hos både unge og voksne.
Aldersgruppe: Fra 12 år
PYJAMAS VENNER - Teatermagi i Dansekapellet 4-8 år
Forestillingen opføres af dygtige og erfarne dansere og akrobater, som med deres imponerende fysiske kunnen vækker fortællingen til live og skaber en fortryllende oplevelse, der engagerer både børn og voksne.
Ved at bruge enkle og genkendelige objekter formår de at vække empati og nysgerrighed gennem fysisk udtryk og interaktion, hvor publikum og performere sammen udforsker og leger.
Forestillingen varer 30 minutter og derefter er der en workshop på 45 minutter.
Aldersgruppe: 4-8 årige + deres voksne
Kompagni: Sparrow Dance
Rostro de Mujer
This unique Spanish-language performance, with English subtitles, invites you to feel, reflect, and connect with the strength, beauty, and complexity of the feminine experience.
As a cultural initiative, the play seeks to promote the use of Spanish in Denmark while weaving in the rich nuances of Hispanic-American culture, offering a rare window into its diversity within an international context.