Change language

DANSEFEBER I VINTERFERIEN: Prøv gratis dans for børn og unge, og deltag i fantasifuld forestilling i Dansekapellet

06.02.2019
Skrab sneen af vinterstøvlerne og snør danseskoene. Deltag i en uges gratis dans for børn og unge i uge 7 fra 11. til 14. februar.

Svedperler på panden. Smil i dansesalen. Fuld fart frem i danseskoene. Oplev en verden af danseglæde, hvor dans og bevægelse i alle afskygninger tager fart i fire dage i vinterferien. Med workshops og undervisning i bl.a. kreativ dans, hip hop og break dance, summer Dansekapellet af børn og unge med energi, glæde og godt humør. Del din danseglæde og vis dine sejeste moves!

Mød talentfulde, unge danseundervisere fra bl.a. Dans i Nordvest og professionelle dansere, der motiverer og danser løs – for sjov og for alvor. Mød børn og unge, der tilsammen skaber en kreativ, fantasifuld og sjov vinterferie, hvor energi og bevægelse ikke kender grænser.

Fart over feltet, dunkende rytmer og kreativ dans
Dansefeberen sætter ind! Workshops tager fart. De 3-5-årige danser kreativt, og kan også have deres forældre med. De 6-13-årige laver hip hop-moves til lyden af tunge beats og energiske rytmer. Og med break dance workshop for børn og unge er der masser af cool moves og seje battles på programmet.

DIGT MED MIG – kan børn digte en hval med kroppen?
Ja! Og det sker, når Kunst ud til Folket, designerduoen NOWHERELAND og Dansekapellet viser forestillingen DIGT MED MIG under feriecampen. NOWHERELAND har skrevet et eventyr om en fantasifuld, blå skulptur, børnene skal visualisere gennem dans og bevægelse rundt om skulpturen ... og midt i historien kommer der fx en hval og æder skulpturen. Men hvordan fortæller man det med dans og bevægelse? Med fokus på kunst med kroppen, der inddrager deltagere og publikum, skaber børnene, sammen med historiefortæller Søren Mølstrøm, et teaterstykke med kroppen.

Læs mere om DIGT MED MIG

FAKTA

DANSEFEBER I VINTERFERIEN
Mandag-torsdag
Kl. 10-11: Kreativ dans for 3-5 årige og deres voksne
Kl. 12-14: Hip hop for 6-13 årige
Kl. 14-15.30: Break Dance for 6-13 årige
Kl. 15.30-17: Break Dance for 14-20 årige

OBS: Tirsdag og onsdag bliver hip hop en del af projektet DIGT MED MIG

Tirsdag-torsdag:
Kl. 18-19.30: Urban contemporary workshop med Vitor Hamamoto for 17+ årige

Torsdag:
Kl. 17-18: KIDZ BREAK LEAGUE BATTLE – for de små
Kl. 18-19: KIDZ BREAK LEAGUE BATTLE  – youth battle

DATO 11.-14. februar
TID Kl. 10-19.30
ENTRÉ Gratis adgang (på nær til KIDZ BREAK LEAGUE BATTLE, der koster kr. 30)
ALDER 3-5 år, 6-13 år og 14-20+ år

DIGT MED MIG
PRODUCENT NOWHERELAND & Kunst ud til Folket
MEDVIRKENDE Søren Mølstrøm

DATO Tirsdag 12. og onsdag 13. februar
TID Kl. 12-14
VARIGHED Ca. 2 timer
BILLET Gratis adgang – tilmelding efter først til mølle
ALDER For børn og unge mellem 6-13 år

FAKTA – FLERE AKTIVITETER  OG FORESTILLINGER I DANSEKAPELLET, UGE 7

KIDZ BREAK LEAGUE 14. februar: Break dance battles for børn og unge mellem 6 og 15 år.
Der er god stemning og vilde moves, når Nordic Break inviterer til KIDZ BREAK LEAGUE og børnene battler og viser break dance for hinanden og dommerpanelet. Arrangører: Foreningen Dans i Nordvest og Nordic Break.

URBAN CONTEMPORARY WORKSHOP 12.-14. februar: Urban contemporary workshop med Vitor Hamamoto for 17+-årige.

BOOT CAMP HIP HOP 60+ 11.-15. februar: Kom og dans vinterferien ind med en hel uges hip hop og stort afslutningsshow med underviser Charlotte Knudsen. Fra 60 år og op.

DÝPET 14.-16. februar: Gæstespil af Andrea Joensen og Miran Ugljen, der inviterer til en rejse til kaos og kosmos gennem danseforestillingen på Dansekapellets store scene.