Change language

DANSELYSTNE OVER 60 ÅR SØGES TIL FORESTILLINGEN LULLABY

15.01.2016
KOM TIL INFORMATIONSMØDE D. 4. FEBRUAR KL. 11 I DANSEKAPELLET

Dansekapellet inviterer alle over 60 år, med adresse i enten Bispebjerg eller Nørrebro, til at medvirke i forestillingen LULLABY. Forestillingen skal vises på Dansekapellets scene d. 22. maj, samt i Operaens foyer d. 29. maj. I vil optræde til akkomponement af musikere fra Det Kongelige Kapel sammen med professionelle danser og danseglade unge fra Nørrebro, Nordvest og Brøndby. 

Lyder det spændende? Kom til et åbent informationsmøde i Dansekapellet torsdag d. 4 februar kl.11:00-12:00.

Du behøver ikke at være tidligere danser for at være med. Som deltager i forestillingen får du gratis danseundervisning en gang om ugen i dagtimerne.

OM PROJEKTET

Forstillingen er en del af det nationale danseprojekt "Ta' fat om dansen", der er blevet til med støtte af Nordea-fonden. Dansefyrtårn København og Brøndby er et af seks nationale dansefyrtårne. 

Spørgsmål? Kontakt projektkoordinator Christine Seierstad på mail ev4j@kff.kk.dk eller telefon 24927643.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.