Koreografikonkurrencen i Dansekapellet
Konkurrence hvor unge talenter får coaching og sparring af professionelle koreografer og skaber egne værker.
Siden 2008 har KOREOGRAFIKONKURRENCEN været en årligt tilbagevendende begivenhed, der finder sted om foråret i Dansekapellet.
Som en del af Dansekapellets arbejde med talentudvikling afholder vi hvert år konkurrencen for unge koreografer i alderen 15-24 år.
Både solister, duetter og grupper inden for moderne dans og urban dance kan deltage.
Deltagerne får coaching af professionelle koreografer og deltager i workshops undervejs. Der er også mulighed for at samarbejde med Dansekapellets lysdesigner, Peter Løkke, før de fremfører deres koreografi foran publikum og et professionelt dommerpanel.